Tina Lundgreen Sørensen

Jeg er uddannet psykolog i 2004 fra Århus Universitet, autoriseret i 2011 og godkendt som specialist i klinisk psykologi og psykoterapi i 2024. Jeg har efteruddannelse fra Institut for Somatisk Psykologi og Kognitiv Terapicenter Århus (CFT)

Bag mig har jeg ansættelser både regionalt og kommunalt indenfor psykisk lidelse og misbrug. Siden januar 2020 har jeg arbejdet som selvstændig psykolog. 

Mit særlige ekspertiseområde er inden for dobbeltdiagnose, hvor jeg tilbyder udredning, supervision, undervisning og terapi. Jeg har også klienter med andre udfordringer som fx livskriser eller psykisk lidelse og/eller kognitive problemstillinger. Herudover er jeg tilknyttet VISO, hvor jeg både udreder, rådgiver og varetager gruppesager. 

I den psykologiske undersøgelse og terapi vægter jeg en grundig udredning af, hvad det menneske jeg møder er udfordret af, fordi jeg tror på, at det kan være hjælpsomt at andre ser og prøver at forstå os – som et led i at forstå os selv. Jeg leder altid efter iboende ressourcer hos det enkelte menneske med hensyntagen til dets forudsætninger. Jeg er optaget af at følge det enkelte menneske i deres proces mod bedre trivsel eller accept af vilkår, der ikke kan ændres fx varig funktionsnedsættelse. 

Når jeg underviser eller superviserer indenfor dobbeltdiagnose området, er jeg særligt optaget af formidling af ovenstående og af det, ”at bruge sig selv som redskab”, fokus på de processer der typisk optræder i en personalegruppe og hvordan man arbejder med disse. Herudover, er jeg optaget af at hjælpe ledelses- og medarbejdere med at implementerer og forankre de metoder som formidles, således at de kan komme i spil i det daglige. 

Se også erfaringer på Linkedinside

/ VI TILBYDER SUPERVISION TIL PERSONALE, ENTEN ENKELT PERSONER ELLER GRUPPER, DER ARBEJDER MED DOBBELTDIAGNOSEPERSPEKTIVET.

Supervision