Kognitiv misbrugsbehandling 2021

Kognitiv misbrugsbehandling – 6 dages kursus

Kurset afvikles i samarbejde med Center for Kompetenceudvikling, Region Midt

På kurset introduceres den kognitive misbrugsmodel. Den kognitive metode har vundet indpas inden for både psykiatri- og misbrugsområdet og har vist sig at være et brugbart arbejdsredskab for behandlere, personale og klienter i behandlingssamarbejdet.

Der vil især blive lagt vægt på den praktiske anvendelse af forskellige metoder i forhold til både rusmidler og psykisk sygdom. Der vil være fokus på dobbeltdiagnoseproblematikken

Følgende områder vil blive gennemgået:

  • Dobbeltdiagnosebegrebet
  • Specifikke problemer ved kognitiv behandling af borgere med dobbeltdiagnose
  • Motivation og forandring (motivationel interviewing)
  • Neuropsykologiske problemer
  • Kognitiv misbrugsmodel og metode
  • Mestringsfærdigheder, tilbagefaldsforebyggelse
  • “På vej til et Bedre Liv” kursus for dobbeltdiagnoseklienter

Formål

At give ansatte inden for området egnede redskaber, som kan anvendes i udviklingsarbejdet med rusmiddelbrugende klienter, der ofte kan være svære at rumme for medarbejdergruppen.

Målgruppe

Socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, psykologer og læger m.fl. Kurset henvender sig til ansatte i døgn- og ambulant regi samt socialpsykiatriske institutioner. Det er ikke en betingelse at have kendskab til “Den Kognitive Model”, da kognitive grundprincipper vil blive præsenteret på kurset.

Kontakt os for yderligere information

Undervisere:

Psykologerne Eline Hyldager og Søren Søberg, Dobbeltdiagnose I/S samt neuropsykolog Heine Lund Pedersen

Tidspunkt: Kurset afholdes i to-dages moduler fra kl. 9.00 – 15.00 på følgende datoer:

16. + 17. september, 4. + 5. oktober og 8. + 9. november 2021

Pris: Prisen for kurset er i alt kr. 8.900,- for ansatte i Region Midt og kr. 9.200,- for alle andre. Prisen er inkl. fuld forplejning.

Tilmelding: Tilmelding til kurset sker her: https://rm.plan2learn.dk/KursusValg.aspx?id=24527

Sted: Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling, Olof Palmes Allé 26, 8200 Århus N. Lokale oplyses ved ankomst.

Kontakt/spørgsmål vedr. tilmelding: Kursussekretær Sally Nyman Gersfelt, sally.nyman.gersfelt@stab.rm.dk, 7841 0930

Deltager antal: Maks. 18

/ UDDANNELSEN ER SPECIALISERET I FORHOLD TIL ARBEJDET
MED MENNESKER MED EN DOBBELTDIAGNOSE OG BASERET
PÅ HØJT KVALIFICERET UNDERVISNING.

Dobbeltdiagnoseuddannelsen